CUT THE ROPE – en spilanmeldelse

19 dec

Af Frederik & Oliver E. – Team I

Hvad handler spillet om?
Spillet handler om at få det lille stykke slik ned i maven på det lille monster, som kun kan få slikket ved at skære rebene over og derved få slikket ned til monsteret.

Hvad gør spillet sjovt?
At man bliver udfordret af flere og svære baner. Det er også sjovt med lydene og baggrundene og de forskellige ting der er med i spillet. På nogle af rebene skal man f.eks. skynde sig, fordi der er edderkopper, som prøver at nå ud til slikket og spise det

Synes I man kan lære noget ved at spille spillet?
Ja, at koncentrere sig om spillet og at man kan lære at finde ud af, hvad det er for et reb du skal ”cutte” og at finde taktikken.

Hvor mange iPads vil I give spillet? (0 – 6 iPads)
Vi giver spillet 4 iPads

Skolefaglige og socialpædagogiske kommentarer

Af Jonas Kiilerich Toustrup, pædagog, team I

Dette spil er ganske enkelt imponerende og ganske lærerigt. For de fleste kom det nok heller ikke som et chok, da spillet i foråret vandt en meget fornem pris; ”BAFTA”-prisen for ”Best Handheld Game of 2010” – årets håndholdte spil. BAFTA er en forkortelse for British Academy of Film and Television Awards, og er det britiske svar på en Oscar, dog med den forskel at der i England også uddeles priser til computerspil.

Spillet lyder måske ganske simpelt, men for selv den kløgtigste elev kan udfordringerne give en ”grå hår”. Meget grå hår! Spillet henvender sig mest til mellem- og udskolingen, og jo længere man kommer i spillet,  er det skam ikke unormalt, at man selv som voksen, må opgive baner. I øvrigt til kæmpe irritation

Spillet tvinger eleven til at tænke logisk, kreativt og ikke mindst at kunne tænke alternativt for at gennemføre en bane. Samtidig så får eleverne trænet deres timing i, hvornår man skal ”cutte” en snor, for er det ikke på det helt rigtige tidspunkt, ja så må man prøve forfra. Endvidere tvinger ”Cut the Rope” én til hele tiden at tænke flere træk frem og at tænke i mulige løsninger.

”Alarm! Alarm! Alarm!” – det må siges at være på sin plads, at denne anmeldelse sluttes af med en advarsel: Spillet er så intelligent og det er så godt fundet på, at det motiverer én til at tage den næste bane med, og den næste, og den næste… og pludselig er der gået flere timer

——————————-

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: